Multihal

Vi har egen multihal som i 2014 blev nyrenoveret. Nu er det en dejlig lys multihal med mange aktivitetsmuligheder, blandt andet badminton, bordtennis, dart, bordfodbold, og bamsekran med gevinst hver gang. Dermed kan alle aldersgrupper være med helt fra småbørn til de ”professionelle” badmintonspillere.

 

Hallen er isoleret, så den altid er behagelig at opholde sig i. Derfor bruges den også til arrangementer, hvis vejrguderne ikke er med os.

 

Udover hverdagsaktiviteter bliver multihallen også brugt til større arrangementer. Blandt andet når den kendte bugtaler Preben Palsgård kommer forbi, eller når vi afholder det årlige Kongshøj Marked.

Sidst men ikke mindst bruges den også til store fællesarrangementer, så som den årlige Høstfest, og fællesspisning med helstegt pattegris.