Velkommen til vores luksussommerhus ved Kongshøj fyldt med spændende detaljer og aktivitetsmuligheder til 26 personer.
Husets eget badeland indbyder til timers badesjov og svømning med poolen på 23 m2 med modstrømsanlæg, romersk trappe og vandrutsjebane. Er det rent velvære, som ønskes, så lokker husets store spabad og sauna til afslappende stunder.
Det store opholdsrum, med udgang til terrassen, er husets naturlige samlingspunkt med sofagruppe, spisepladser og køkken.
Køkkenet er praktisk indrettet med køkken-ø, og dobbelt opvaskemaskine, vask, ovn, køleskab og kogeplader, så det er nemt at kokkere til alle feriens måltider.
Aktivitetsrummets mange muligheder for at hygge sig med en venskabelig dyst er en sikker succes for både yngre og ældre. Der kan spilles billard, bordtennis, dart, fodboldspil og Playstation 4, og fra baren med eget køleskab kan der serveres kolde drikke og heppes.
Den store sofagruppe med brændeovn lokker til afslapning med en god bog eller film – eller måske et brætspil.
Den store terrasse med eksklusive havemøbler danner de perfekte rammer for både en sommerdag i solen og hyggelig grillaften med venner og familie.
Husets mange sovepladser er fordelt på 3 soveafdelinger med hver 1 badeværelse og 3-4 soveværelser, så det samlede antal soveværelser er 10. De resterende sovepladser er fordelt på husets 2 hemse.
Lokker vejret til udendørsaktiviteter er der både trampolin, gynge, sandkasse ligesom der tilhører et stort græsstykke, hvor man kan spille fodbold, vikingespil eller noget helt tredje.