Vi har 250 enheder på pladsen, hvor alle pladser er med el. Samtidig har vi også 12 hytter, fordelt på 4 forskellige kategorier, hvoraf de 8 er helt nye fra 2015 og 2016.
Vi har flere forskellige typer pladser. Der er dem der ligger i første række, med udsigt over Storebælt, der er pladser tæt på servicebygninger og pladser tæt på legepladser. Der er også dejlige hjørnepladser, med fred ro. Vi har pladser til alle størrelse vogne, fra den lille enkeltmandsvogn til den store familievogn. De fleste pladser er med 3 hække, hvilket giver optimale læ betingelser.
Samtidig har vi også en dejlig stor teltplads eller Solpladsen, hvor der er plads til mange telte. Teltpladsen ligger i skønne omgivelser med udsigt udover vores mose. Der er ligeledes flere bordbænkesæt og er ideel for flere telte sammen og grupper.
Vores placering midt i landet gør os desuden ideel til sammenkomster. Med kun 15 kilometer fra Storebæltsbroen, er det nemt for familier og venner fra hele landet at mødes centralt i landet.
Vi har også gode muligheder for træf af forskellige størrelser. Udover vores pladser har vi med 12 hytter og et luksussommerhus på 325 m2 plads til 104 overnattende gæster. Af tidligere træf kan nævnes: Ford P7 klubben, MKP og Hobby klubben. Til udstilling kan vi tilbyde både indendørs og udendørs faciliteter.