Fynske attraktioner

Ingen steder i Europa ligger herregårde og slotte så tæt som på Østfyn. Parkerne og haverne er et eventyr for sig selv og mange er åbne for publikum.

Er man på Fyn kommer man ikke udenom H. C. Andersen. Fra Kongshøj er der ca. 1/2 times kørsel til Odense. Her kan man bl.a. opleve H. C. Andersens hus eller Fyrtøjet, det nye børnekulturhus.

I det hele taget er Odense Fyns hovedstad og mulighederne er store. Den fynske landsby fortæller og viser om livet på Fyn omkring 1850. Går man i Odense Zoo kommer man ud i alle verdensdelene med bl.a. krybdyrene og løverne.

Fordelen ved at holde sin ferie på Fyn er ikke mindst Fyns attraktioner, men samtidig er Fyn også smørhullet, hvor afstandene er overkommelige. Vores prægtige broer har gjort det nemt og hurtigt at komme frem. En god times kørsel fra Kongshøj og du er i København eller Legoland.

 

Klik på de enkelte billeder for at komme videre til deres hjemmesider.

Den fynske landsby

Den Fynske Landsby

På frilandsmuseet, Den Fynske Landsby, inviteres du indenfor i en fynsk landsby, som den kunne have set ud i 1800-tallet. Museet består af en række gårde og huse, der alle oprindelig har stået i landsbyer rundt om på Fyn og øerne.

Odense Zoo

Odense Zoo

Europas bedste zoo byder på unikke, eventyrlige øjeblikke for hele familien. Fyld jeres dag med store indtryk, viden leg og læring. Oplev fascinerende løver og sibiriske tigre. Se chimpanser svinge sig i højden og følg giraffer og zebraers vandring på savannen.

Egeskov slot

Egeskov

Besøg Egeskov og oplev Danmarks smukkeste have, legepladsen og fantastiske labyrinter, udstillinger med veteranbiler, motorcykler, dukkehuse og meget andet. Her er noget for hele familien – store som små.

Gorilla park

Gorilla Park

Gorilla Park Svendborg er en fantastisk beliggende klatrepark med sjov og udfordringer for hele familien. Med 8 baner og langt over 100 forhindringer er god basis for en fantastisk dag i skoven. Alle fra 4 år og op har mulighed for at prøve kræfter med udfordringerne.

Valdemars Slot

Valdemars Slot

Valdemars Slot har slået dørene op til det private hjem for at dele ud af den historie, som slottet og de omkringliggende bygninger kan fortælle om, og om familien som har ejet stedet i 12 generationer.

Jernbanemuseet

Danmarks Jernbanemuseum

Danmarks Jernbanemuseum ligger i centrum af Odense. I den rustikke remisebygning fra 1954 oplever I den danske jernbanehistorie fra Danmarks ældst bevarede lokomotiv fra 1868 til et stort dieselelektrisk lokomotiv.