Ingen steder i Europa ligger herregårde og slotte så tæt som på Østfyn
Parkerne og haverne er et eventyr for sig selv og mange er åbne for publikum. Er man på Fyn kommer man ikke udenom H. C. Andersen. Fra Kongshøj er der ca. 1/2 times kørsel til Odense. Her kan man bl.a. opleve H. C. Andersens hus eller Fyrtøjet, det nye børnekulturhus. I det hele taget er Odense Fyns hovedstad og mulighederne er store. Den fynske landsby fortæller og viser om livet på Fyn omkring 1850. Går man i Odense Zoo kommer man ud i alle verdensdelene med bl.a. krybdyrene og løverne.
Fordelen ved at holde sin ferie på Fyn er ikke mindst Fyns attraktioner, men samtidig er Fyn også smørhullet, hvor afstandene er overkommelige. Vores prægtige broer har gjort det nemt og hurtigt at komme frem. En god times kørsel fra Kongshøj og du er i København eller Legoland.
Klik på de enkelte billeder for at komme videre til deres hjemmesider.